Dedikeret kontorelev til Vicuras søges

Om stillingen

Vicuras har en klar ambition om at være branchens mest attraktive arbejdsplads, og som led i realiseringen af denne ambition, søger vi en kontorelev, som kan indgå i vores daglige drift med praktiske og administrative opgaver.

Vicuras er en lille organisation, hvorfor det vil være naturligt at deltage i mange og varierende opgaver på tværs af drift, kundeadministration, kommunikation og HR, og du får dermed mulighed for at teste det af, som du har lært i skolen. Samtidig får du også muligheden for at tilegne dig nye redskaber og færdigheder, som skolen ikke har mulighed for at give dig.

Du vil som kontorelev hos Vicuras få ansvar for en lang række forskellige opgaver, som du naturligvis vil blive grundigt oplært i af dine kompetente kollegaer.

Opgaverne vil blandt udgøre oprettelse af vagtplaner, indtastning i CRM-systemer, besvarelse af kundehenvendelser samt assistentarbejde. Kørekort er et krav.

Dine primære arbejdsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Assisterende administrative opgaver til kundeteamet.
  • Indtastning og vedligehold af data i CRM-system.
  • Træk af rapporter i CRM-system.
  • Udarbejdelse af kundetilfredshedsanalyser.
  • Support af Vicuras kunder pr. mail og telefon.
  • Indtastning af vagtplaner.
  • Udarbejdelse af faktureringsgrundlag og statistik.
  • Justering af markedsføringsmateriale til kunder.

Elevstillingen er en super mulighed for dig, som gerne vil arbejde med administration i en virksomhed i vækst med fokus på digitalisering og en vision om at levere sundhedsordninger i høj kvalitet.

Hvem er du?

Du er optaget på dit studie som kontorelev og ønsker en elevplads, hvor du får bred erfaring indenfor administrative opgaver. Du tager ejerskab over dine opgaver og trives ved at arbejde i til tider travle omgivelser.

Du formår med et stærkt overblik at se fremad og sætte dig ind i Vicuras, herunder i forhold til driften omkring vores kunder, medarbejdere og behandlingsordninger som helhed.

Du ønsker at gøre en forskel, og det er vigtigt for dig at levere en meget høj kvalitet i løsningen af dine opgaver, samtidig med at du har en naturlig sans for detaljen. Du er pragmatisk og har en systematisk tilgang til dine opgaver, som koblet tæt sammen med dit drive, sikrer at du når dine mål.

Du er kommunikativt stærk både mundtligt og på skrift og har en stor forståelse af, hvordan du fremstår bedst muligt i forskellige situationer.

Som person har du et højt humør, du er hjælpsom, og det er helt naturligt for dig at være en god holdspiller. Du er fortrolig med hele Microsoft-pakken og har nemt ved at sætte dig ind i nye softwareprogrammer og styresystemer. Kendskab til Microsoft Dynamic er en fordel.

Stillingen ønskes besat af en kandidat, der i meget høj grad er proaktiv og selvkørende, og som tager del i at sikre den fortsatte effektivisering, digitalisering og udvikling af driften af Vicuras.

Vicuras tilbyder

Som vores nye kollega, bliver du en del af et energisk og uformelt team. Vi holder til i nye lokaler i starten af Amager, og kontoret består af 12 dygtige medarbejdere i tæt og tillidsfuldt samarbejde.

Du vil få mange forskellige og alsidige arbejdsopgaver, og dit arbejde vil være afvekslende med en høj grad af ansvar.

Ansættelse forventes i forbindelse med studiestart, men det vil være en stor fordel hvis du har mulighed for at arbejde (som almindelig lønmodtager) i hele august også.

Om Vicuras

Vicuras vil være det foretrukne valg som leverandør af sundheds-/behandlingsordninger herunder massage til virksomheder i Danmark. En strategisk målsætning, som tager afsæt i en klar vision om, at vi vil være de bedste til at fremme sundheden på de danske arbejdspladser.

Vicuras betyder pleje og omsorg for livet. Og det er netop hvad vi tilbyder vores kunder og deres medarbejdere. Med behandlingsordninger til alle typer virksomheder i hele Danmark, arbejder vi hver dag på at være en aktiv bidragsyder til et markant forbedret arbejdsmiljø ude på arbejdspladserne.

Vicuras er i stor vækst, og har på nuværende tidspunkt +100 kunder og +110 sundhedsfremmende behandlere. Et antal som vi forventer vil stige minimum to-tredobbelt i de kommende år.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du vil være en del af vores dynamiske arbejdsplads, så send venligst din ansøgning med CV og alle relevante bilag til job@vicuras.dk. Vi afholder løbende samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Nicoline Mehlbye Tardini, på telefon: 2688 8253 eller på mail: nicoline@vicuras.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Ansøgningsfrist: 1. juli.

Bliv kontaktet
Vil du høre mere?
Send en mail