Medarbejderfordele anno 2020: Det skal I have fokus på

Relevans, støtte og anerkendelse

Alle virksomheder er blevet påvirket af Coronakrisen, hvad end de har oplevet stor nedgang og sagt farvel til gode kollegaer eller diametralt modsat oplevet stor efterspørgsel af produkter eller services. Fælles er dog, at uagtet hvilken situation virksomheden har stået i, vil virksomheder, der har støttet og haft fokus på medarbejdernes sundhed, motivation og engagement under krisen komme langt stærkere ud på den anden side.

En nylig undersøgelse udarbejdet af Benify har i April 2020 spurgt 5000 respondenter, hvordan de opfatter deres arbejdsgiver og hvilke medarbejderfordele de prioriterer højest. Så hvad skal der til for at være en attraktiv virksomhed i 2020?

Arbejdsforhold og medarbejdersikkerhed er i højsædet, og da lønforhøjelser ikke just er på tegnebrættet i øjeblikket, er det nu især tid for virksomheder til at gennemgå og vurdere deres nuværende medarbejderfordele for at tilsikre relevans og støtte for samt anerkendelse af medarbejderne.

Fokus på fysisk og mental trivsel

Så hvilke medarbejderfordele skal man så tilbyde? Fordelene skal tilpasses nuværende medarbejdere, men også med fordel til medarbejdere som virksomheden ønsker at tiltrække i fremtiden.

Undersøgelsen viser, at Fleksibilitet er den vigtigste medarbejderfordel blandt alle aldersgrupper, herunder at have medarbejderfrihed med henblik på arbejdstimer og arbejdslokation. Og ikke mindst ville 15% i alderen 30-39 og 10% i alderen 18-19 overveje at skifte arbejdsplads, hvis virksomhedens Sundheds og Wellness fordele var mere attraktive. Højt på listen ligger også sundhedsforsikringer, mulighed for udvikling, work-life balance fordele og pensionsfordele.

Overordnet set vægter fleksibilitet, work-life balance og udviklingsmuligheder højest blandt kvinder, hvor transport- og pensionsfordele vægter højest hos mænd.

Generelt set skal virksomheder altså have fokus på at tilbyde fordele, der hjælper med at øge den fysiske, mentale og finansielle trivsel for medarbejderne, og ligeledes fokus på at støtte dem som mennesker og ikke medarbejdere.

Fleksibilitet og personalisering

Fælles for begge køn og størstedelen af alle aldersgrupper er, at selve fleksibiliteten af medarbejderforholdene er vigtig.

Derfor er det relevant for virksomheder at se nærmere på at tilbyde en bred palette af medarbejderfordele, hvor medarbejderne selv kan vælge, hvad der matcher deres behov og værdier bedst. At tilbyde fleksible medarbejderfordele kræver derfor, at I som virksomhed tilbyder relevante fordele, der giver medarbejderne mulighed for at personalisere fordelene og matche dem til deres forskellige livsstadier. Det duer nemlig ikke, at fordelene eksempelvis kun er attraktive for de yngre medarbejdere.

Derfor er det så vigtigt

Så hvorfor er det så vigtigt, at medarbejderne er tilfredse med udvalget af medarbejderfordele? Først og fremmest er medarbejdere, der er tilfredse med fordelene, 20% mere engagerede i deres arbejde. Ligeledes er tilfredse medarbejdere mere loyale, og I vil som virksomhed fremstå mere attraktiv for ny arbejdskraft; 9 ud af 10 medarbejdere under 30 ville nemlig overveje at skifte arbejdsgiver for at opnå bedre medarbejderfordele.

Og ikke nok med det så hænger et højt medarbejderengagement sammen med andre faktorer, der karakteriserer et stærkt medarbejderbrand; nemlig at man er stolt over, hvor man arbejder og heraf interagerer som ambassadør for virksomheden. I alt siger 3 ud af 4 medarbejdere med et højt engagement, at de føler sig stolte af deres arbejdsplads og ville anbefale arbejdspladsen til andre. Modsætningsvis har medarbejdere med et lavt engagement en lavere motivation og er mindre produktive.

Sundhedsfremmende HR-Partner

Skal I se nærmere på sundhedsfremmende medarbejderfordele? Med Vicuras som HR-Partner kan I tilbyde medarbejderne en lang række af forebyggende behandlingsordninger og heraf forbedre arbejdsmiljøet og øge trivslen. Hos os kan I både etablere ydelserne enkeltvis eller kombinere dem i en tværfaglig behandlingsordning. Så kommer I hele vejen rundt. Vi hjælper allerede en lang række virksomheder i hele Danmark, og står altid klar til at hjælpe jer.

Udover at forebygge arbejdsrelaterede gener og skader påvirker vores firmamassage også positivt medarbejdernes mentale sundhed. Massage beroliger nemlig sindet og øger herved den mentale vågenhed, giver klarere tænkning og et langt bedre humør, der i sidste ende sænker risikoen for stress og angst. For mere medarbejderfrihed og fleksibilitet tilbyder vi også massage via vores landsdækkende netværk af Partnerklinikker.

De samme fordele ses også ved fysioterapi. Fysioterapi optimerer medarbejdernes trivsel ved at forbedre deres funktionelle bevægelse, opmærksomhed på deres egen bevægelse og fysiske aktivitet, der ultimativt styrker deres mentale sundhed.

Ved at tilbyde medarbejderne ergonomiske vejledninger gør I op med dårlige og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og vaner, og giver samtidig medarbejderne evnerne til selv at indgå i et stærkere og sundere arbejdsmiljø. Arbejder medarbejderne delvist eller helt hjemmefra leverer vi også online ergonomisk vejledninger, så medarbejderne kan få grundig hjælp og vejledning til indretning af en ergonomisk korrekt hjemmearbejdsplads.

Læs mere om vores sundhedsfremmende ydelser

Kilde: Benefits and Engagement Report 2020,Benify

Arbejdsmiljørådgiver Christina Ferm

Underviser på kurset er Vicuras’ arbejdsmiljøkonsulent Christina Ferm, som er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Christina vejleder og rådgiver dagligt både medarbejdere, ledere og fagpersoner i sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen. Christina er uddannet Cand.San. i Sundhedsfremme, Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier.

Så nem er etableringen af en massageordning

Med en massageordning fra Vicuras er I sikret en ordning, som understøtter et godt arbejdsmiljø med et minimum af administration for virksomheden. Vores massageordning har særlig fokus på at forebygge og afhjælpe gener som trætte og ømme muskler, typisk i nakke, ryg og skuldre. Samtidig sørger vores behandlere for, at medarbejderne får koblet af og ladet op. Det medfører både øget trivsel og produktivitet i virksomheden. Behandlingerne kan foregå på jeres arbejdsplads eller ved brug af vores landsdækkende partnerklinik netværk.