Sådan får I bugt med et varmt kontor

Skal vi arbejde i sådan et varmt kontor?

Der kan være mange grunde til et dårligt indeklima på kontoret. Her har vi fokus på et for varmt kontor. Det kan eksempelvis være en varm sommer, som man jo ikke kan klage over, men hold nu op, hvor har det stor betydning for indeklimaet på arbejdet.

Varme og stillestående luft kan skabe utilpashed og manglende motivation, så det er uendelig vigtigt at tage sine forholdsregler. For end ikke den værste hedebølge giver ret til at holde fri fra arbejde. Arbejdstilsynet anbefaler, at temperaturen holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde, og at den må ikke overstige 25 °C.

Sådan sænker du temperaturen her og nu

Vi har samlet 10 råd til hurtigt at sænke temperaturen i et varmt kontor.

  • Find et andet sted at være. Prøv at holde møder udenfor i skyggen og sørg så for at lufte effektivt ud imens
  • Hvis det er muligt at skærme af for solen, så gør det inden solen kommer på
  • Skærm østvendte vinduer af inden I går hjem. Halvdelen af varmen kommer ind inden kl. 8 om morgenen
  • Luft ud om natten eller tidligt om morgenen, hvis det er muligt. På det tidspunkt er luften køligst og udluftningen mere effektiv
  • Flyt teknisk udstyr ud på gangen eller ind i rum, der ikke bruges til ophold
  • Sluk for stand-by-funktioner på apparater, der ikke bruges løbende
  • Brug computerens energisparefunktion og sluk for den når den ikke er i brug
  • Få de sidste glødepærer skiftet ud med sparepærer og sluk for lyset når det kan undværes
  • Drik masser af vand og tag let og luftigt tøj på. Har I en fryser så hav altid isterninger parat til et koldt glas vand
  • Hold øje med indetemperaturen. Den bør de fleste steder ligge på 20-22 grader – afhængigt af aktivitet og påklædning. På særligt varme dage kan højere temperaturer accepteres

varmt kontor

Sørg for solafskærmning

Store vinduespartier er skønt for lysindfald, men når solen står lige på, er der god risiko for at føle sig som en grillkylling på spyd. Man kan anvende solafskærmning, for at undgå at varmen bliver for kraftig. Men vær opmærksom på at cirka halvdelen af varmen i østvendte lokaler kommer ind inden kl. 8.00. Solafskærmningen skal derfor trækkes for om aftenen for at gøre mest mulig gavn.

Afskærmningen placeres mest effektivt udendørs; det kan være i form af lameller, persienner, markiser eller film til vinduerne. Det er vigtigt, at medarbejderne selv har mulighed for at regulere afskærmningen, og at den tillader lys at passere, så dagslyset kan udnyttes. Bygningen kan også udstyres med særlige energiglas, der dæmper varmen fra solen.

Mennesker afgiver varme

Udover solen og bygningen afgiver mange mennesker på lidt plads, kunstig belysning og teknisk udstyr så meget varme, at det nemt kan føles som om, at man er på rejse til Mars i en tætsluttet plastikpose. Bortset fra computere kan de fleste kontormaskiner som regel placeres i separat ventilerede rum eller på gangarealer. Specielt kopimaskiner bør ikke stå i opholdsrum uden ventilation, da de støver og afgiver en del varme til omgivelserne.

Det er en god ide at undersøge, om der findes tilsvarende udstyr, der afgiver mindre varme. Det hjælper også at bruge computerens energisparefunktion, eller slukke helt, når udstyret ikke er i brug.

varmt kontor

Udluftning og luftfornyelse

Kraftig varme opleves ofte som at sidde i en sauna og gør vejrtrækning ligeså ubehagelig. Hvis der konstant produceres for meget varme, er det nødvendigt med bedre udluftning eller mekanisk ventilation. At åbne døre og vinduer er ikke altid nok – og kan skabe træk. Her kan automatisk styret naturlig ventilation sikre udluftning på de mest optimale tidspunkter. Hvis det er over 23 grader udenfor, giver det ikke meget køling at ventilere. Her kan man med fordel gøre brug af natkøling. Mekanisk ventilation og køling, aircondition, energikrævende, men kan være nødvendigt.

Flere gode råd

Arbejdsmiljørådgiver Christina Ferm

Underviser på kurset er Vicuras’ arbejdsmiljøkonsulent Christina Ferm, som er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Christina vejleder og rådgiver dagligt både medarbejdere, ledere og fagpersoner i sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen. Christina er uddannet Cand.San. i Sundhedsfremme, Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier.

Så nem er etableringen af en massageordning

Med en massageordning fra Vicuras er I sikret en ordning, som understøtter et godt arbejdsmiljø med et minimum af administration for virksomheden. Vores massageordning har særlig fokus på at forebygge og afhjælpe gener som trætte og ømme muskler, typisk i nakke, ryg og skuldre. Samtidig sørger vores behandlere for, at medarbejderne får koblet af og ladet op. Det medfører både øget trivsel og produktivitet i virksomheden. Behandlingerne kan foregå på jeres arbejdsplads eller ved brug af vores landsdækkende partnerklinik netværk.