9 grunde til at de bedste smutter
Har du tænkt over, hvad der skal til, for at holde på dygtige medarbejdere? Nedenfor kan du se, hvilke 9 grunde, der får selv de bedste til at sige farvel.
- Det er let at komme til at give dygtige medarbejdere for meget arbejde og for store opgaver uden at give dem øget anerkendelse, mere ansvar og højere titel. Slutteligt kan dygtige medarbejdere føle sig trådt på, og så søger de videre.
- Små gestusser betyder mere, end de fleste chefer tror. Et klap på skulderen eller ’godt gået’ fortæller, at du ikke tager medarbejderen og vedkommendes gode arbejde for givet.
- Enhver, der har arbejdet hårdt i mange år, kan føle sig forbigået, hvis en nyansat får for stor og udelt opmærksomhed. Tag ingen for givet.
- Vil du holde på medarbejdere, skal de have gode kollegaer og en god chef, hvor I udvikler jer sammen.
- Du skal som chef holde det, du lover. Bryder du for mange løfter, fremstår du uærlig. På sigt er det ikke en chef, en dygtig medarbejder ønsker at arbejde for.
- Dygtige medarbejdere brænder for deres job. Holder du gang i en medarbejders lidenskab for opgaverne, kan du få en dygtig medarbejder til at levere så unikke resultater, at du næppe troede det muligt.
- Som chef skal du se, interessere og bekymre dig for personen bag opgaverne. Ellers føler en dygtig person sig overset som menneske. Risikoen for, at personen ender med at søge væk, er stor.
- Medarbejdere må ikke låses fast uden mulighed for forandring, så begynder de let at vantrives på jobbet.
- Medarbejdere stortrives, hvis de får og klarer en ekstra stor udfordring, som de ikke som udgangspunkt havde troet muligt at klare.