“Der er altid en løsning – vi skal bare lige finde den”. Sikke en vidunderlig positiv tankegang.
Hvordan håndterer I fejl på arbejdspladsen? Bliver man slået i hovedet, eller siger I pyt og kommer videre? Det kan være et plus for virksomheden at finde en god måde at håndtere fejl på arbejdspladsen.
At fejle på jobbet kan føles pinligt og skamfuldt. Men en fejl kan måske vendes til en fordel, hvis man accepterer at de forekommer, og man ser dem som læring. Det er afgørende at have en procedure, hvis I vil drage nytte af de fejl, der bliver begået i virksomheden, da I ellers vil være dømt til at gentage dem. Samtidig er der risiko for, at fejlene kan være symptomer på større problemer, som kan blive endnu værre, hvis de ikke bliver løst. Selv Google har en fejlhåndteringsproces. De har valgt at kalde den postmortem. Her kommer tre tips fra Googles procedure.
Postmortem er den proces, et team gennemgår for at reflektere over læringen af de vigtigste fejl. Der kan ske mange fejl, men ikke alle kræver en postmortem. Derfor er første skridt i processen at definere, hvorvidt man overhovedet har brug for denne process.
Det næste skridt er i fællesskab at lave en skriftlig redegørelse for, hvad der skete, hvorfor det skete, hvilken effekt det havde, hvordan problemet blev reduceret eller løst, og hvad I vil gøre for at forhindre, at det sker igen. I kan desuden stille spørgsmål som:
– Hvad gik det godt?
– Hvad gik ikke godt?
– Hvor var vi heldige?
– Hvad kan vi gøre anderledes næste gang?
Når man undlader at bebrejde i forbindelse med en postmortem, er det lettere for medarbejderne at føle sig trygge nok til at arbejde med problemerne uden frygt. Ved at forsikre medarbejderne om, at de ikke bliver straffet for deres fejl, kan du som leder opbygge tryghed og tillid.
Lad være med at bruge tid på at placere skylden. I stedet skal fokus være på, hvordan I kan lære af fejlen og forbedre jeres arbejde. Det kan hjælpe jer til at se på fejl som en mulighed for at vokse og udvikle jer snarere end som et tilbageslag.
Mere fra samme tema?