Langt de fleste virksomheder ønsker at kunne tilbyde ordentlige vilkår og personalegoder for deres ansatte, der indgår som et essentielt led i at øge arbejdsglæden og effektiviteten på arbejdspladsen. Der eksisterer mange forskellige metoder og teknikker til at realisere en højere trivsel, og særligt er en massageordning blevet et populært valg blandt danske virksomheder.
Hos Vicuras har vi udviklet en mangeårig erfaring i at levere massageordninger, som enten udføres direkte på jeres arbejdsplads eller på en af vores partnerklinikker. En massageordning medfører mærkbare fordele for både fysisk og mental sundhed, hvilket også medvirker til en stærkere bundlinje. I dette indlæg vil vi forklare, hvorfor en skræddersyet massageordning er en investering, som din virksomhed bør benytte sig af.
Hvad indebærer en massageordning, og hvordan kan den finansieres?
En massageordning er et fleksibelt tilbud, der er designet til at møde hver enkel virksomheds specifikke behov når det kommer til antallet af medarbejdere, og hvor selve massagen skal udføres. Typisk er der forskellige løsninger alt efter, hvor medarbejderne nemmest kan få behandlingen. Derfor tilbyder vi her hos Vicuras enten at komme direkte ud på jeres arbejdsplads og udføre massagen i et behandlingsrum, eller I får et “klippekort”, så jeres personale kan tage hen på en af vores partnerklinikker og få behandlingen. Vores massageordning er målrettet mod at afhjælpe de fysiske og mentale spændinger, der ofte følger med både stillesiddende og fysisk krævende arbejde, gennem forebyggelse og behandling af muskelsmerter- og spændinger. Derved er en massageordning ikke kun en “luksus”, men en væsentlig investering i medarbejdernes sundhed og trivsel.
For at kunne tilbyde massageordninger til flere forskellige typer af virksomheder, tilbyder vi derfor også forskellige finansieringsmuligheder. Disse inkluderer muligheden for at dele omkostningerne mellem virksomheden og den enkelte medarbejder eller for virksomheden at dække hele omkostningen, hvilket heldigvis er skattemæssigt fradragsberettiget i Danmark.
5 vigtige grunde til at vælge en massageordning
Massage bringer adskillige sundhedsmæssige fordele med sig. Herunder har vi oplistet 5 af de vigtigste:
- Nedsat stress og angst: Massage reducerer effektivt stress ved at sænke niveauer af hormonet kortisol i kroppen, hvilket medfører færre angstsymptomer og en generel følelse af ro.
- Forbedret fysisk helbred: Regelmæssig massage kan lindre smerter forårsaget af langvarigt kontorarbejde, som nakke- og rygsmerter, hvilket kan mindske sygefraværet og fremme et bedre fysisk helbred.
- Styrket mentalt overskud: En pause med en dybdegående massage kan styrke medarbejdernes mentale overskud, hvilket forbedrer koncentrationen og produktiviteten.
- Forbedret arbejdsmiljø: En massageordning kan skabe et mere positivt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig værdsatte og passet på, hvilket styrker sammenhængskraften.
- Tiltrækning og fastholdelse af talent: En massageordning gør en virksomhed mere attraktiv for potentielle nye medarbejdere og bidrager til at holde på nuværende talenter.
En investering i en massageordning demonstrerer altså ikke kun omsorg og pleje af medarbejdernes trivsel, men bidrager også positivt til virksomhedens overordnede præstation. Medarbejdere, der føler sig mindre stressede og mere værdsatte, viser større engagement og produktivitet, hvilket fører til bedre resultater og mindre sygefravær.
Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at tilbyde massage til jeres ansatte, så kan du høre mere om vores massageordninger ved at læse mere her, eller blot kontakte os.