Stor kampagne om sundhed i København

Farverige kampagne postkort i København

Torsdag d. 24. august 2017 blev vores kampagne “#iselecttocare”skudt i gang. Hvis du undrede dig over, at der lå et postkort fra Vicuras i din cykelkurv, et postkort på bænkene inde i byen eller postkort hængende ved busstoppesteder, er det bare os. Formålet med denne kampagne, er at gøre opmærksom på de mange fordele, der er ved at passe godt på sig selv; og at det ikke behøver at være store og krævende tiltag. I alt blev 11 sundhedsfremmende tips delt ud i byen i forbindelse med den farverige kampagne, men der er mange flere!

Ved du for eksempel hvordan man sidder rigtigt på sin cykel? Og hvordan man nemt kan forebygge diskusprolapser i nakken? Det er nemlig ofte de små ting, der gør forskellen, så du hurtigt kan sikre dig en sund hverdag. Det er faktisk bevist, at man skal starte i det små. Læs mere om det her.

Ligeså vigtigt som det er at huske på de små ting i hverdagene, er det ligeså vigtigt at hjælpe hinanden med at huske på det. Så del kortene med hinanden og vær med til at styrke sundheden med sammenhold. Hvis du ikke fik samlet alle budskaberne fra vores kampagne, kan du læse dem og en lille forklaring til hver nedenfor.

 

kampagne

 

De 11 sundhedsfremmende råd fra vores kampagne

#1 Må jeg se din dobbelthage?

Gør nakken lang og træk hagen ind. Denne øvelse forebygger diskusprolaps i nakken, særligt hvis du har meget siddende arbejde.

Vi kender det allesammen. Man skal lige ordne noget ved skærmen, på sin smartphone eller Ipad, og når man kigger op igen er der gået en time, og man har ondt i nakken. Det skyldes at hovedet, som vejer ca. 4 kg, hænger i nakkens bagerste muskler, når vi bruger skærme. Samtidig er der et træk fra tyngdekraften nedefra. Nakkens bagerste muskler og sener bliver derfor udsat for et alt for stort og uhensigtsmæssigt træk, hvilket skaber smerter. Lav denne øvelse ofte for at skabe balance i nakkens regnskab.

#2 Får du optimal støtte?

…ved arbejdsbordet? Sørg for at dine underarme og håndled er understøttet, når du arbejder med tastatur og mus. Derved undgår du inflammation i nakke og skuldre.

Hænger dine underarme og albuer langt fra bordet, når du arbejder med tastatur og mus, stiller det store krav til statisk muskelarbejde i nakke og skuldre. Dette kan gå hen og give smerter og hovedpine. Derfor anbefaler vi, at du får størstedelen af underarmen støttet af bordet. På den måde giver du dine skuldre og nakke de bedste betingelser for at arbejde med tastatur og mus.

#3 Tab og vind med stående sind

Husker du at hæve dit skrivebord på arbejdet? Dit basalstofskifte øges nemlig, når du står op. Hvis du vælger at stå op blot tre timer i løbet af arbejdsdagen, er det godt for ryggen, og samtidig vil det i gennemsnit resultere i en ekstra forbrænding på 3,6 kg fedt om året!

Variation ved skrivebordet er en afgørende faktor for, at vi går hjem fra job med overskud på energikontoen. Hvis du står op i løbet af dagen, vil din krop belønne dig med endnu mere overskud. Er du ikke vant til at stå op, så start med 10 minutter to gange dagligt og øg intervallerne gradvist. Det er aldrig for sent at komme i gang.

#4 Trækker du vejret?

Travlhed og stress er ofte forbundet med en overfladisk vejrtrækning. Tæl langsomt til 4 mens du indånder. Hold vejret og tæl til 4. Pust ud mens du tæller til 4 og hold igen vejret, mens du tæller til 4. Gentag 4 gange og mærk hvordan din krop fyldes med luft og ro, fordi du har fokus på din vejrtrækning.

Denne øvelse kaldes vejrtrækningsfirkanten, og bruges til stressforebyggelse. Når vi er stressede, mærker vi ikke vores krop ordentligt. Et klassisk stresssymptom er, at vi simpelthen glemmer at trække vejret ordentligt. Overfladisk vejrtrænkning er med til at sænke iltniveauet til hjernen og gøre os utilpasse. Derfor er yoga, mindfulness og meditation så meget oppe i tiden i dag. Her finder vi ro til krop og sjæl og lærer at trække vejret rigtigt, hvilket skaber balance til den travle hverdag.

#5 Grin så tårerne triller!

Undersøgelser viser, at folk, der griner ofte, generelt er bedre til at forebygge og undgå sygdomme. De har et bedre immunforsvar, har mindre stress, og lever længere.

Arbejdspladser, der har en god humor og griner dagligt, har også mere raske og glade medarbejdere.  Samtidig er det et godt udgangspunkt for at få taget de mere alvorlige snakke, når man lige har grint og hygget sig sammen.

#6 Vil du med udenfor?

Frisk luft giver fornyet energi. Tag din kollega i hånden og hold dit næste møde udenfor. Det øger dit overskud og produktivitet.

Sørg også for at lufte godt ud på kontoret. En temperatur på 21 grader er anbefalingen. Mennesker og computere producerer varme og bruger ilt. Sørg for at udskifte luften på kontoret minimum to gange dagligt. Oftere hvis du sidder på storrumskontor. Hvis enkelte kollegaer er meget trækfølsomme, så lav nogle klare aftaler om at lufte ud, når de ikke er til stede.

#7 Kys mig!

Et kys af et minuts varighed forbrænder 26 kalorier. Derudover mindsker det niveauet af cortisol, et stresshorn, i kroppen og frigiver endorfiner, der øger humøret.

Hvis du ikke har nogen at kysse på til dagligt, kan et knus også gøre det. Kropskontakt og nærhed i det hele taget beroliger sanserne i en hverdag med fart på og mange indtryk.

#8 Squat butt

Husker du at bruge dit hæve-sænkebord på arbejdet? Hvorfor ikke squatte fem gange når du kører bordet op og ned?

Få stramme balder og faste lår med denne enkle træningsøvelse, der kan foretages hvor som helst og nårr som helst– også på jobbet.

#9 Stram op

…og tag trappen! Tag trappen når muligheden byder sig – der er mange fordele. Trappetræning styrker konditionen, kroppens muskler, stabiliserer led og knogler i underkroppen, øger forbrændingen og strammer huden op på sidebenene.

Lav en aftale med kollegaerne om at i tager trappen op og ned hver dag før frokost. Det sætter gang i forbrændingen, giver et kick til energien – og så er det sjovt at bevæge sig med sine kollegaer.

#10 Mig og min cykel

Hold nakken lang, skuldrene tilbage og bøj lidt i albuerne. Så opnår du en god kropsholdning på cyklen og kan nyde det danske sommervejr på cyklen uden gener. God tur!

Vi er det mest cyklende folkefærd i verden. Og det kan vi være stolte af. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan du sidder på cyklen. Beskyt nakke og ryg, albuer og håndled ved at sidde korrekt på cyklen.

#11 Den bedste stilling er…

…den næste! Du sidder passivt i længere tid af gangen, når du arbejder med PC og bærbar. Dette belaster kroppen uhensigtsmæssigt, særligt i lænd, skuldre og nakke. Derfor er variation i arbejdsstillinger afgørende for, at du går hjem fra job uden gener og med et øget overskud til at klare resten af dagen.

Skift stilling ofte ved at sætte dig anderledes på stolen og leg med dens indstillinger, så du nemt kan kan finde en behagelig siddestilling. Vend dig til at hæve bordet på faste tidspunkter i løbet af dagen for eksempel morgen, før frokost og eftermiddag. Din krop vil elske dig for det.

kampagne

Inspiration til kontoret?

Vi har stadig en god håndfuld af de flotte postkort med de sjove sundhedstips tilbage fra vores kampagne. Dem vil vi rigtig gerne give ud til nogle arbejdspladser for at sætte fokus på sundheden og vigtigheden af de små tiltag. Så hvis du sidder i HR og gerne vil have sjov inspiration og råd til at optimere trivslen for dine kollegaer, så skriv en mail til kontakt@vicuras.adresults.dk. Så sørger vi for at sende nogle postkort ud til dig og din arbejdsplads.

 

Flere gode historier?

Arbejdsmiljørådgiver Christina Ferm

Underviser på kurset er Vicuras’ arbejdsmiljøkonsulent Christina Ferm, som er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Christina vejleder og rådgiver dagligt både medarbejdere, ledere og fagpersoner i sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen. Christina er uddannet Cand.San. i Sundhedsfremme, Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier.

Så nem er etableringen af en massageordning

Med en massageordning fra Vicuras er I sikret en ordning, som understøtter et godt arbejdsmiljø med et minimum af administration for virksomheden. Vores massageordning har særlig fokus på at forebygge og afhjælpe gener som trætte og ømme muskler, typisk i nakke, ryg og skuldre. Samtidig sørger vores behandlere for, at medarbejderne får koblet af og ladet op. Det medfører både øget trivsel og produktivitet i virksomheden. Behandlingerne kan foregå på jeres arbejdsplads eller ved brug af vores landsdækkende partnerklinik netværk.