Sådan opretholder du en sund væskebalance

En sund væskebalance

Menneskekroppen består af omkring 60% af vand, så det er vigtigt at vedligeholde sin væskebalance, så kroppen kan fungere ordentligt, når vi arbejder. Det er derudover også vigtigt at få tilført væske til kroppen, da den dagligt taber vand. Dette tab gør at kroppen dehydrerer, hvis ikke vi selv sørger for at drikke nok væske i løbet af arbejdsdagen. Det er dog forskelligt, hvor meget vand vi individuelt taber, men som udgangspunkt taber et voksent menneske omkring en liter væske. Denne væske udskilles dagligt gennem urin, sved, udånding og afføring. Vi skal derfor dagligt sørge for at få tilført væske til kroppen for at modvirke tabet.

Det er vigtigt at undgå dehydrering, da det kan have ubehagelige effekter, som svimmelhed, hovedpine og nedsat koncentrationsevne. Dehydrering kan opstå, hvis man ikke indtager nok væske eller hvis man sveder ekstra meget på grund af sport, feber og sygdom eller varmt klima. Graden af dehydrering afhænger af, hvor meget væske man mangler og hvor længe dette står på. De første symptomer på at kroppen er dehydreret, er tørst, træthed og mildt ubehag. Det kan dog udvikle sig til mere seriøst problemer, som lavt blodtryk, nedsat nyrefunktion eller bevidstløshed.

væskebalance

Hvor meget væske har vi brug for?

Mængden af væske, som kroppen har brug for, afhænger af hvor meget man vejer, hvor gammel man er, og hvad man udsætter sin krop for. En rask voksen med en god nyrefunktion har brug for 1,5L-2L om dagen, hvor børn har brug for mindre, da de også vejer mindre. Dog har man brug for mere væske, hvis man er syg, dyrker sport eller sveder meget fordi det er varmt. Dette forøget væskeindtag afhænger af ens kropstørrelse, vægt og væsketabet. Det er derfor vigtigt, at huske at vedligeholde sin væskebalance, især når man har travlt på arbejde.

Det er dog ikke kun gennem drikke, at vi får væske, det er også gennem det, som vi spiser. For eksempel grøntsager og frugt som tomater, agurk og jordbær. Kroppens væskebehov bliver altså dækket af både det vi drikker, og det vi spiser. En god regel for at holde en sund væskebalance er derfor, at drikke til man har slukket sin tørst.

væskebalance

Hvad kan jeg drikke for at holde væskebalancen?

Det er anbefalet, at man drikker vand for at holde væskebalancen ved lige, da vand i modsætning til sodavand, saft og andre læskedrikke ikke indeholder kalorier og er det bedste til at slukke tørst. Da man ved at drikke sukkerholdige drikkevarer får man tilført ”tomme” kalorier.

Derudover er det en misforståelse at tro, at kaffe, te, kakao, øl, vin og spiritus ikke bidrager til en god væskebalance på grund af deres vanddrivende effekt. Den vanddrivende effekt for disse drikke er nemlig så svag, at det nærmest ikke har nogen betydning. Uanset hvad man drikker, så vil kroppen skille sig af med overskydende væske. Så tøv ikke med at blande dit daglige væskeindtag mellem vand, kaffe, te eller andet, hvis du har brug for noget koffein for at blive kvikket op.

Flere gode råd

Arbejdsmiljørådgiver Christina Ferm

Underviser på kurset er Vicuras’ arbejdsmiljøkonsulent Christina Ferm, som er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Christina vejleder og rådgiver dagligt både medarbejdere, ledere og fagpersoner i sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen. Christina er uddannet Cand.San. i Sundhedsfremme, Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier.

Så nem er etableringen af en massageordning

Med en massageordning fra Vicuras er I sikret en ordning, som understøtter et godt arbejdsmiljø med et minimum af administration for virksomheden. Vores massageordning har særlig fokus på at forebygge og afhjælpe gener som trætte og ømme muskler, typisk i nakke, ryg og skuldre. Samtidig sørger vores behandlere for, at medarbejderne får koblet af og ladet op. Det medfører både øget trivsel og produktivitet i virksomheden. Behandlingerne kan foregå på jeres arbejdsplads eller ved brug af vores landsdækkende partnerklinik netværk.