Lav en livsstilsændring med små gradvise ændringer

For høje målsætninger

Der kan være forskellige grunde til, at man vil lave en livsstilsændring. Eksempelvis er starten på et nyt år ofte en grund for mange, til at ændre på kost- og træningsvaner. Ofte er starten af januar fyldt med nytårsforsætter, som kører på skinner de første to-tre uger af året, men så begynder de langsomt at aftage. Den gamle hverdag kommer snigende og det hele virker uoverskueligt. Man går fra at være i fitnesscenteret hver anden dag, til pludselig kun at være der én gang hver anden uge. Oveni bliver de sunde mellemmåltider langsomt skiftet ud med kage fra kontoret. Den livsstilsændring man ønskede, kan derfor ende med en skuffelse.

Dette har ofte noget at gøre med, at mål om sundhed og livsstil bliver sat for højt. Med en hektisk hverdag og en travl arbejdsplads, har folk ikke tiden til at ændre vaner. Der er simpelthen ikke tid til at tænke over, hvad man putter i munden, og om der kan presses en træning ind før aftensmaden. Ny forskning af antropolog og ph.d. ved Afdelingen for Etnologi og Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, Maja Schøler, viser at folk har brug for at få automatiseret simple hverdagsting, som indkøb og madlavning, og langsomt – men sikkert – komme i mål.

livsstilsændring

Gradvise ændringer

Forskningen fulgte 12 mænd i 15 måneder, hvoraf nogle af deltagerne ønskede markante livsstils ændringer. De resterende ønskede blot små ændringer. Fælles for alle mændene, var dog at de alle kom i mål efter forløbet.

Resultatet af forskningen viste, at det er svært at bryde faste vaner og rutiner pludseligt og markant. Det virker meget sjældent, at gå fra en hverdag med ingen motion og fed mad, til fra den ene dag til den anden, at gøre stik det modsatte. Mange mennesker føler ved så store livsstils ændringer et afsavn, der gør det svært at fuldføre målet.

I stedet, skal man automatisere de simple hverdags rutiner og gradvist, men sikkert, ændre dem. Mændene i forskningen, gik for eksempel fra at bruge fløde i kaffen – til at bruge kaffefløde – til at bruge mælk – til at bruge ingenting. Under indkøbsturene, fik mændene et simpelt kort over sunde madvalg med sig. Da nogle af mændene ikke havde været vant til at købe sundt ind, blev det nemmere at tage sunde valg med en oversigt over sunde madvarer. På den måde fratog de ansvaret for at “tænke selv”.

Det handler altså om at huske på at tage omgivelserne i betragtning og tilpasse de nye ændringer gradvist i sin hverdag. Vi mennesker er vanemennesker, og når vi mister fokus falder vi tilbage til de gamle dårlige vaner.

livsstilsændring

Opnå din livsstilsændring med sammenhold

Sammenhold spiller også en stor rolle, når det kommer til en livsstilsændring. Find sammen med gode venner eller kollegaer og opnå sammen jeres mål. Sammen kan I hjælpe og støtte hinanden, når selv de simpleste ting synes uoverkommelige. I kan fx hjælpe hinanden med nemme og sunde opskrifter og støtte under løbeturen. En anden god idé ville være at finde en “overmand”, som varetog at holde styr på tropperne. På den måde fratager du også ansvaret for at tænke sig – indtil det bliver en vane.

Der er mange gode idéer, men vigtigst er det at finde ud af hvad der passer til dig – eller jer. Find en god dag at sætte dig ned på og planlæg hvordan dit forløb skal gå. Husk på at tage små skridt og bliv ikke for overmodig – det er ikke en svaghed at anerkende sine begrænsninger og psyke, tvært imod!

Flere gode råd og sunde indspark

Læs mere om forskningen her: http://videnskab.dk/krop-sundhed/vil-du-aendre-livsstil-smaa-skridt-og-simple-tricks-virker

Arbejdsmiljørådgiver Christina Ferm

Underviser på kurset er Vicuras’ arbejdsmiljøkonsulent Christina Ferm, som er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Christina vejleder og rådgiver dagligt både medarbejdere, ledere og fagpersoner i sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen. Christina er uddannet Cand.San. i Sundhedsfremme, Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier.

Så nem er etableringen af en massageordning

Med en massageordning fra Vicuras er I sikret en ordning, som understøtter et godt arbejdsmiljø med et minimum af administration for virksomheden. Vores massageordning har særlig fokus på at forebygge og afhjælpe gener som trætte og ømme muskler, typisk i nakke, ryg og skuldre. Samtidig sørger vores behandlere for, at medarbejderne får koblet af og ladet op. Det medfører både øget trivsel og produktivitet i virksomheden. Behandlingerne kan foregå på jeres arbejdsplads eller ved brug af vores landsdækkende partnerklinik netværk.