Den mentale sundhed er stadig over normen
Coronakrisen har kostet dyrt økonomisk og samfundsmæssigt, og heraf også påvirket den mentale sundhed i Danmark. Medarbejdere er blevet hjemsendt, arbejdet delvist hjemmefra eller måske arbejdet hovedsagligt på arbejdspladsen. Det har har haft konsekvenser for medarbejdernes mentale sundhed.
En undersøgelse blandt 2.500 medarbejdere i 25 danske organisationer, udarbejdet af Center for Ledelse og Human Engage, har undersøgt medarbejdernes mentale sundhed og trivsel både før og efter coronakrisen, og det er der kommet nogle interessante findings ud af. Ifølge undersøgelsen er den mentale sundhed heldigvis stadigvæk over normen for Danmark.
Undersøgelsen viser dog, at der er en tydelig forskel i hjemsendte, medarbejdere, der har arbejdet delvis hjemmefra, og medarbejdere, der stadigvæk har arbejdet på kontoret. Samtidig er der en forskel i den mentale sundhed blandt mænd og kvinder og yngre medarbejdere skiller sig også ud. Den mentale sundhed for Danmark ligger normalt på 68, målt med WHO-5 værktøjet, og respondenterne i undersøgelsen vurderede deres mentale sundhed som værende på niveau 72 før krisen til 69 under krisen.
Forskellige reaktionsmønstre blandt livssituation og anciennitet
Under coronakrisen er den mentale sundhed blandt mænd faldet markant med fem indekspoint (fra 73 til 68), hvor den hos kvinder kun er faldet med ét indekspoint (fra 71 til 71). Mænd og kvinder har forskellige reaktionsmønstre, hvilket virksomheder bør være opmærksomme på og rette fokus mod. Samtidig viser undersøgelsen, at kvinder arbejder mere effektivt hjemmefra, hvor 43% af kvinderne svarer, at de gør netop dette. Til sammenligning har kun 30% af mændende svaret det samme. Medarbejdere med børn oplever ligeledes mere balance mellem arbejdsliv og privatliv ved hjemmearbejde. Modsætningsvis er medarbejdere uden børn eller som bor alene blevet negativt mentalt påvirket af hjemmearbejde.
Det kan for virksomheder være tegn på, at muligheden for hjemmearbejde burde være mere åben. Samtidig skal de dog være opmærksomme på jævnlig kontakt og social samvær.
Undersøgelsen viser også, at motivationen hos yngre medarbejdere ved hjemmearbejde er faldet. Det kan blandt andet skyldes mindre spændende arbejdsopgaver og manglende adgang til spontan viden fra kollegaer. Motivationen og den mentale sundhed er ligeledes faldet hos medarbejdere med en anciennitet på under to år. Det kan skyldes mindre kollegial sparring og kontakt med kollegaer i hverdagen. Det kan for virksomheder derfor betale sig, at arbejde med motivationen hos de unge og at styrke den enkelte i at finde balancen.
Medarbejdere på arbejdspladsen er hårdest ramt
Mange har været hjemsendte eller delvist arbejdet hjemmefra, men der har også været medarbejdere, der primært har arbejdet på arbejdspladsen. Medarbejdere, der hovedsageligt har arbejdet på arbejdspladsen, har oplevet et større fald i deres mentale sundhed end de andre. Ifølge undersøgelsen kan det skyldes stor tomhed i deres vante omgivelser; mere specifikt færre kollegaer, tomme stole, en lukket kantine osv.
Når det kommer til tomhed, viser undersøgelsen ligeledes at ekstroverte medarbejdere er blevet mere påvirkede end introverte medarbejdere. Det skyldes manglende kollegial sparring, nærvær og generelt social interaktion. Virksomheder kan derfor med fordel undersøge, hvordan medarbejdere alternativt kan følge med i, hvad der sker hos hinanden og i andre teams. Dette især, hvis det virtuelle arbejde forsætter.
Mennesker har nemlig brug for menneskelig kontakt og følelsen af at være tæt på andre.
Derfor er det vigtigt at virksomheder har fokus på, at der er jævnlig kontakt og social samvær i det virtuelle univers. Især blandt de negativt påvirkede grupper i denne sammenhæng; yngre medarbejdere, ekstroverte medarbejdere og medarbejdere, der hovedsagligt har arbejdet på kontoret.
Stof til eftertanke – sådan kan I gribe ind
Overordnet set, viser undersøgelsen at den mentale sundhed stadigvæk er høj. Respondenterne i undersøgelsen giver ligeledes udtryk for, at de føler sig mere rolige og afslappede. De er også oftere vågnet mere udhvilede og friske. Coronakrisen har altså ikke kun forværret, men også givet stof til eftertanke for virksomheder, hvad især angår hjemmearbejde, nye tiltag og nye måder at arbejde på. Dog skal det ikke underkendes, at hver 5. er bekymret for sin arbejdssituation. Derfor er det vigtigt at have fokus på ængstelsesniveauer hos medarbejderne.
Da Vicuras åbnede op for firmamassage ude hos vores kunder igen, oplevede vi i høj grad, hvor meget massagens fordele havde været savnet blandt tusindevis af medarbejdere. Udover at den fysiurgiske massage forebygger arbejdsrelaterede gener og skader, har massage også en lang række fordele, der påvirker den mentale sundhed. Massage hjælper på et uroligt sind, og ved at berolige sindet øger man mental vågenhed, klarere tænkning og et langt bedre humør. Det er vigtigt at have fokus på at forebygge et presset og uroligt sind, idet at det kan være startskuddet til begyndelsen på stress og angst. Ved at afhjælpe spændte muskler er massage ligeledes med til at lindre spændingshovedpine og migræne. Massage øger også blodcirkulationen, hvilket sænker hjerterytmen og lindrer spændinger, der i sidste ende forbedrer ens søvnkvalitet. De samme fordele ses også ved fysioterapi. Fysioterapi optimerer medarbejdernes trivsel ved at forbedre deres funktionelle bevægelse, opmærksomhed på deres egen bevægelse og fysiske aktivitet, der ultimativt styrker deres mentale sundhed. Med Vicuras’ sundhedsfremmende behandlingsordninger vil I som virksomhed derfor både forebygge fysiske gener samt øge medarbejdernes mentale sundhed.
Læs mere om Vicuras’ sundhedsfremmende ydelser
Hent og læs hele rapporten udarbejdet af Center for Ledelse og Human Engage lige her: