Hvad er musearm?
De fleste kender til smerterne ved musearm. Problemet opstår ved ensartet og gentagende arbejde over lang tid med musen, og primært er smerterne enten i fingre, håndflader, håndled, underarme eller skuldre de primære advarselstegn.
Der er umiddelbart langt fra fingrene til skulderen, men musearm påvirker nemlig ikke kun din hånd. Derfor er det vigtigt at huske på, at smerter i skulderen måske kan skyldes musearm. Hvorend smerten befinder sig, kan den enten være brændende, smertende eller jagende. Derudover, kan smerterne være lokale – fx. kun fingerspidserne – eller diffuse – fx. hele underarmen.
Der kan også være andre symptomer på musearm. Hold derfor også øje med følgende:
- Træthed eller manglende udholdenhed
- Svaghed i hænder eller underarme
- Prikken i hænder, arme eller skuldre
- Følelsen af tunge arme eller hænder
- Klodsethed
- Manglende kontrol eller koordinering af dine bevægelser
- Kronisk kolde hænder
Sådan slipper du af med problemet
Hvis du er opmærksom på symptomerne på musearm og følger nedenstående gode råd, kan musearm i langt de fleste tilfælde undgås. Det er nemlig bedre at forebygge end at helbrede og da visse museskader er uoprettelige, gør man sig en stor tjeneste ved at være opmærksom. At helbrede musearm er heldigvis ikke særlig kostligt, da man ikke helbreder problemet ved bare at købe en ny mus eller mussemåtte.
Vicuras har samlet følgende råd og forholdsregler, til forebyggelse af musearm:
- Din arbejdsplads skal være indrettet ergonomisk korrekt. At få indstillet sin kontorstol eller bordhøjde kan gøre underværker. Læs mere om ergonomisk vejledning lige her
- Skift din arbejdsstilling hyppigt. Sæt alarmer i løbet af dagen, der minder dig om at stå op og arbejde. Gå hen til din kollega i stedet for at sende en mail eller hold møder stående.
- Hold mange små pauser. Fokusér på at slappe helt af.
- Lav hyppige strækøvelser. Du kan finde inspiration lige her
- Hold let på din mus og giv helt slip på den, når du ikke bruger den
- Skriv let på dit tastatur, i stedet for at hamre hårdt på tasterne
- Hold dine hænder og arme varme
- Brug ikke computeren unødvendigt
- Vi har sagt det før, men siger det igen – lev sundt. Motionér mindst 30 minutter dagligt og sørg for sunde kostvaner.
Kilde: http://www.museskade.dk/forebyggelse/