En af de mest kendte myter inden for ergonomisk vejledning

Du har måske hørt den før: Myten om den korrekte arbejdsstilling.

I lang tid har der været stort fokus på at sidde ”korrekt” foran computeren med den ”korrekte” stol, det ”korrekte” bord, den ”korrekte” skærm… Du fanger pointen.

Fagfolk bevæger sig længere og længere væk fra idéen om den ”ergonomisk korrekte arbejdsstilling”.

Forskning peger nemlig på, at det vigtigste element for at undgå smerter, er bevægelse.

Det bedste du kan gøre for din krop, og for at forebygge overbelastninger og smerter, er at skifte arbejdsstilling ofte og inkorporere bevægelse i arbejdstiden.

Bevægelse og variation er vejen frem

Bevægelse i arbejdstiden betyder ikke, at du skal løbe en lang tur eller træne, så du får sved på panden.

Bevægelse indebærer blot det, at du får skab variation i dit bevægemønster.

Arbejder du foran en computerskærm, er du særligt udsat for statisk arbejde.

Statisk arbejde opstår, når du er fastlåst i de samme stillinger i for lang tid, mens musklerne arbejder og er spændte. Ved at skifte arbejdsstilling ofte, minimerer du det statiske arbejde, og dermed aflaster du dine muskler og led.

Den ”korrekte” arbejdsstilling er en behagelig arbejdsstilling

Selvom der ikke findes noget rigtig måde at sidde på, så gør der alligevel lidt.

Den rigtige måde at sidde på, er den måde, der føles behagelig for dig.

Når det stopper med at være behageligt, skal du ændre stilling.

Det gode er, at din krop er virkelig god til at fortælle dig, når noget er galt.

Din krop er nemlig indrettet med et fantastisk sensorisk system, der sender signaler fra din krop til din hjerne, der fortæller dig, når noget er ubehageligt eller gør ondt.

Det vigtige her er, at du lærer at lytte til disse signaler.

Når du sidder foran computeren, så ”tjek ind” med dig selv. Mærk efter, om der er noget, der ikke føles rart eller gør ondt – og handl på det.

Du behøver ikke sidde helt lodret, med knæene i 90 grader og med lænden presset mod ryglænet. Føles det ubehageligt, så prøv at læne dig lidt tilbage i stolen. Det er helt okay, selvom du måske har fået noget andet at vide.

Med en ergonomisk vejledning på jeres arbejdsplads, kan vi hjælpe jer med, hvordan I får skabt et arbejdsmiljø, der inviterer til bevægelse i arbejdstiden.

En smertefri arbejdsplads er vejen frem mod færre sygedage, mere arbejdsglæde og et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Gode råd til at skabe variation i din arbejdsdag

 

10 minutter i timen

Sørg for at kom op og stå 10 minutter ad gangen én gang i timen. Sæt en timer på din telefon eller computer, der minder dig om at hæve dit bord til ståhøjde en gang i timen.

Telefonopkald stående

Lav en aftale med dig selv om, at hver gang du besvarer et opkald eller taler i telefon, så skal du tage opkaldet stående. Det løber hurtigt op.

Tag altid trapperne

Det er så dejlig nemt og bekvemt at tage elevatoren. Skån dig selv for den indre kamp, hver gang du skal vælge mellem elevatoren eller trappen. Gør det til en vane og et princip altid at tage trappen – det er meget lettere. Og der er ingen ventetid.

Walk and talk

Skal du have et møde med en kollega, der ikke kræver en computer, så tag mødet ude i det fri. Hiv din kollega med under armen og tag mødet på en gåtur rundt om blokken. Ingen har nogensinde fortrudt en gåtur og noget frisk luft.

Inkorporere elastikøvelser

Det er slet ikke så svært at inkorporere elastikøvelser i arbejdstiden. Det er en vanesag. Og så er det faktisk også sjovt. Stil dig i en cirkel med dine kollega, giv dem hver en elastik og lad den gå på runde, hvor hver medarbejder vælger en øvelse I alle skal lave. Det tager få minutter, men gør en kæmpe forskel.

Vidste du?

Vidste du, at forskning har vist, at få minutters øvelser i arbejdstiden kan sænke sygefraværet med op til 13 %?

Arbejdsmiljørådgiver Christina Ferm

Underviser på kurset er Vicuras’ arbejdsmiljøkonsulent Christina Ferm, som er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Christina vejleder og rådgiver dagligt både medarbejdere, ledere og fagpersoner i sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen. Christina er uddannet Cand.San. i Sundhedsfremme, Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier.

Så nem er etableringen af en massageordning

Med en massageordning fra Vicuras er I sikret en ordning, som understøtter et godt arbejdsmiljø med et minimum af administration for virksomheden. Vores massageordning har særlig fokus på at forebygge og afhjælpe gener som trætte og ømme muskler, typisk i nakke, ryg og skuldre. Samtidig sørger vores behandlere for, at medarbejderne får koblet af og ladet op. Det medfører både øget trivsel og produktivitet i virksomheden. Behandlingerne kan foregå på jeres arbejdsplads eller ved brug af vores landsdækkende partnerklinik netværk.