Der kan være mange grunde til et dårligt indeklima på kontoret. Her har vi fokus på et for varmt kontor. Det kan eksempelvis være en varm sommer, som man jo ikke kan klage over, men hold nu op, hvor har det stor betydning for indeklimaet på arbejdet. Varme og stillestående luft kan skabe utilpashed og manglende motivation, så det er uendelig vigtigt at tage sine forholdsregler. For end ikke den værste hedebølge giver ret til at holde fri fra arbejde.
Arbejdstilsynet anbefaler, at temperaturen holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde, og at den må ikke overstige 25 °C.
Vi har samlet 10 råd til hurtigt at sænke temperaturen i et varmt kontor.
Store vinduespartier er skønt for lysindfald, men når solen står lige på, er der god risiko for at føle sig som en grillkylling på spyd. Man kan anvende solafskærmning, for at undgå at varmen bliver for kraftig. Men vær opmærksom på at cirka halvdelen af varmen i østvendte lokaler kommer ind inden kl. 8.00. Solafskærmningen skal derfor trækkes for om aftenen for at gøre mest mulig gavn.
Afskærmningen placeres mest effektivt udendørs; det kan være i form af lameller, persienner, markiser eller film til vinduerne. Det er vigtigt, at medarbejderne selv har mulighed for at regulere afskærmningen, og at den tillader lys at passere, så dagslyset kan udnyttes. Bygningen kan også udstyres med særlige energiglas, der dæmper varmen fra solen.
Udover solen og bygningen afgiver mange mennesker på lidt plads, kunstig belysning og teknisk udstyr så meget varme, at det nemt kan føles som om, at man er på rejse til Mars i en tætsluttet plastikpose. Bortset fra computere kan de fleste kontormaskiner som regel placeres i separat ventilerede rum eller på gangarealer. Specielt kopimaskiner bør ikke stå i opholdsrum uden ventilation, da de støver og afgiver en del varme til omgivelserne.
Det er en god ide at undersøge, om der findes tilsvarende udstyr, der afgiver mindre varme. Det hjælper også at bruge computerens energisparefunktion, eller slukke helt, når udstyret ikke er i brug.
Kraftig varme opleves ofte som at sidde i en sauna og gør vejrtrækning ligeså ubehagelig. Hvis der konstant produceres for meget varme, er det nødvendigt med bedre udluftning eller mekanisk ventilation. At åbne døre og vinduer er ikke altid nok – og kan skabe træk. Her kan automatisk styret naturlig ventilation sikre udluftning på de mest optimale tidspunkter. Hvis det er over 23 grader udenfor, giver det ikke meget køling at ventilere. Her kan man med fordel gøre brug af natkøling. Mekanisk ventilation og køling, aircondition, energikrævende, men kan være nødvendigt.
Flere gode råd